Historien om Lasse

Firmaet er etableret og drevet af Lasse Meyer, som er født og opvokset i det idylliske fiskerleje Lundeborg.

Som ung hjalp Lasse de lokale fiskere med at losse og rense deres fangst, han hjalp til på en af de lokale gårde med forfaldende arbejde og i sæsonen plukkede han jordbær.

I 1986 kom han i lære hos den lokale elektriker H. Bering Jensen, hvor han blev udlært i 1989.

Siden læste Lasse til Elinstallatør i Odense og arbejdede hos enkelte installatører i det sydfynske.

I 1994 etableredes Lasses EL, og i 1996 blev Lasse gift med Jordemoderens datter, Aase Winther fra Vester Skerninge. Og med udsigt til familieforøgelse blev ejendommen på Rytterhaven købt, og fungerer i dag som både firma og privat beboelse.

I 2003 røg Lasse på sygehuset med for højt blodtryk og stress-symptomer. Aase Winther sagde sit job op hos Navteam, og startede på kontoret i Lasses EL. Her sidder hun heldigvis stadig – og det er hende der tager telefonen og står for daglige drift.

Lasse er stadig mærket af indlæggelsen, men deltager igen i højt gear i dagligdagen og styrer blandt andet bookingen af svendene og bestilling af materialer.