Varmepumpen består af 2 dele; en udendørs og en indendørs.
Udendørs opsamles energien fra luften, og sendes via rør og slanger ind til indendørsdelen, der opvarmer luften og sender den ud huset, som derved opvarmes.
Udover billigere varme sikrer en varmepumpe også et godt indeklima. Indendørs indeholder den nemlig en slags ventilator, som sikrer en god luftfordeling og samtidig renser luften.
En varmepumpe kan med fordel kombineres med en brændeovn, fordi luften fra ovnen renses og fordeles til hele huset.
Montagen af varmepumpen er både vigtig men også en krævende opgave.
Kosmetisk kan varmepumpen umiddelbart virke klodset. Den udendørs del kræver nogen plads, og den indendørs kan umiddelbart skæmme lidt på væggen. Men når du tænker på, at du kan fjerne en række gamle el-radiatorer i dit hus, spare penge og få et bedre indeklima – så er det for de fleste til at leve med. Og når du lader os stå for installation nyder du godt af vores store erfaring med diskrete og vellykkede installationer i mange forskellige typer boliger og sommerhuse.